Indkøbskurv (0) 0 Indkøbskurv

Din indkøbskurv ser tom ud.

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

Gå til indkøbskurv
ABOER I FOKUS
© Shutterstock

Hold balancen mellem arbejde og fritid

Forretningsliv

Det kan være en udfordring at opholde sig hjemme. Her er vores fem tip til at gøre det nemmere

Ligesom alt andet i vores liv i øjeblikket har hjemmet måtte tilpasse sig en ny virkelighed. Hjemmet, der normalt er det sted, man kan slappe af oven på dagens slid og slæb og være sammen med familien, skal nu også fungere som kontor, skole for de små, træningslokale og kultur- og underholdningssted. Det er store krav at forvente, at hjemmet kan fungere som alt dette på én gang, og det er ikke mindst vanskeligt at holde adskilt, hvornår arbejdsdagen slutter, og fritiden begynder. Sådan får du dit arbejds- og privatliv til at fungere bedre i hjemmet.

1. Lav et morgenritual …

Du er nødt til at have en rutine for at føle dig produktiv. For selvom det kan være fristende bare at trykke på slumreknappen, fordi du ikke skal af sted på arbejde, anbefales det at stå op til normal tid. Få morgenaktiviteterne fra hånden, og derefter kan det f.eks. være en god ide at bruge den tid, det normalt tager dig at komme på arbejde, på noget, der giver dig livsindhold! Læs, lyt til en podcast, se/lyt til nyheder, eller nyd blot en stille stund, mens du skriver ned, hvad du gerne vil nå denne dag.

2. Afsæt et sted som arbejdsområde …

© Shutterstock

For mange af os er det nyt at skulle arbejde hjemmefra. Kommunikation ansigt til ansigt er erstattet af videoopkald, og en hurtig udveksling med kolleger foregår nu i stedet på telefonen. For at kunne arbejde produktivt trods omgivelserne skal du vælge et sted, hvor du vil arbejde. Talløse undersøgelser har vist, at bare det at se på natur kan få mennesker til at føle sig bedre tilpas, så placer skrivebordet i nærheden af et vindue, hvis du har mulighed for det. Er der intet vindue? Det er ikke noget problem. Placer stueplanter omkring dig, f.eks. Guldranke og Aloe vera, som både pynter flot grønt og hjælper med at rense luften. Brug en stol, der støtter i ryggen (du kommer jo til at sidde meget i den), og gør familien opmærksom på, at her arbejder du.

3. Lav en tidsplan, og følg den …

Vi er vanemennesker, så forandringerne i vores allesammens daglige rutine kan sagtens bringe en lidt ud af flippen. Det er nemmere at vænne sig til at arbejde hjemme ved at overholde helt faste arbejdstider. Risikoen for at komme til at starte på arbejde for tidligt og at slutte sent er høj, men du skylder dig selv, og din familie, at arbejdstiden ikke griber ind i fritiden. Det betyder ikke, at du skal være bundet til skrivebordet i flere timer ad gangen. Du bør hellere lægge arbejdstiden på de tidspunkter, hvor du er mest produktiv, holde pauser regelmæssigt og sørge for at få frisk luft, hvis du har mulighed for det.

4. Hold frokostpausen hellig …

Lad være med at arbejde, mens du spiser frokost. Du har ret til at holde en rigtig frokostpause, også når du arbejder hjemme. Brug spisepausen til først at indtage en tallerkenfuld sund mad og derefter aktivere dig med noget, der lader tankerne flyve. Museer og teatre verden over deler eksklusive ture og forestillinger på sociale medier, og andre deler indblik i aktiviteter, du måske ikke kender til, f.eks. lydbad, meditation, ansigtsmassage eller cook-along. Kun fantasien sætter grænserne.

5. Du kan stadig være social ...

© Shutterstock

Social afstand betyder ikke, at du ikke kan være social. Kobl af fra arbejdet ved at spise sammen med familien og virkelig forsøge at få det bedste ud af det. Der er en stigende tendens til at gøre alle måltider til en begivenhed, så gem ikke det fine stel eller glassene væk til en gang i fremtiden; brug det nu. Nyd stunderne sammen med familien omkring bordet ved måltiderne; den ekstra tid, vi har i øjeblikket til at tale og være sammen med vores nære og kære, er en gave. Hvis du er isoleret alene, så arranger et videoopkald med nogen venner, mens I nyder et måltid og sludrer eller ser et bokssæt sammen, bare hver for sig. Vi er alle i samme båd.

Du kan finde flere råd og tip i vores indholdscenter "Amway, sammen hjemme" her

Lignende indhold

Syv metoder til at fastholde din motionsrutine

Aktiv livsstil

Mere

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået