Indkøbskurv (0) 0 Indkøbskurv

Din indkøbskurv ser tom ud.

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

Gå til indkøbskurv
ABOER I FOKUS
© Shutterstock

Skærmfrie måder at hygge sig på hjemme

Forretningsliv

Fem alternativer til Netflix til at komme igennem de lange uger hjemme

Uden de normale muligheder for at komme ud af huset og være sammen med andre risikerer man nemt at ende med at bruge timer foran en skærm. Vi prøver alle at begrænse vores børns skærmtid, men nogle undersøgelser viser, at voksne i gennemsnit sidder 11 timer foran en eller anden form for skærm. Og det var endda før corona-virussen slog til, før vores primære kontaktmuligheder til verden udenfor var via videochat, sociale medier og gruppebesked-apps. For meget skærmtid kan bl.a. belaste øjnene, give hovedpine og problemer med at sove.

Ved at droppe skærmen i nogle timer hver dag og lave noget kreativt og praktisk i stedet for kan være sundt for ens mentale tilstand og godt for ens selvopfattelse. Her er nogle få forslag til at komme op af sofaen og holde pause fra at streame og se tv.

  1. Læs en bog – Mens vi alle må holde os hjemme, er det en super mulighed for at fortabe sig i en anden verden og få læst (eller lyttet til) noget, man har villet længe. Hvad enten du vil genlæse en gammel yndlingsbog, vil i gang med en klassiker eller arbejde dig igennem avisens bestseller-liste, så lad dig synke ned i en stol, tag hul på en bog, og slap af. Hvis du vil læse sammen med andre, kan du f.eks. også arrangere en bogklub på Zoom med venner eller familie! Og hvis din bogsamling er lidt for lille, kan du eventuelt se, hvad lokale og internationale udbydere af gratis e-bøger og lydbøger kan tilbyde. Tip: Du kan finde gratis bøger i Google Play Store under "Bedste gratis" og i Apple Books.

  2. Lær noget nyt – Helst noget, du kan bruge hænderne til, f.eks. male, spille et instrument, bage eller lave håndarbejde, så du kommer "i flow". Begrebet "flow" blev i sin tid defineret af positiv-psykologen Mihály Csíkszentmihályi til at beskrive følelsen af at fordybe sig i en aktivitet. I sin bog Flow: The Psychology of Optimal Experience forklarede han flow som "en tilstand, hvori mennesker er så fordybet i en aktivitet, at intet andet har betydning". Det lyder som det helt rigtige at foretage sig i den nuværende situation!

    Børn kan også være med. Hvis det skal være håndarbejde, der er nemt at gå til, så de lad de små prøve disse PDF'er til at downloade. Du kan hjælpe børnene med at klippe og klistre sommerfuglen Perfect Harmony .

  3. Plant noget – Selvom du ikke har en have, kan hjemmet ikke desto mindre have glæde af en altankasse eller stueplanter. Ifølge undersøgelser forbedrer planter luftkvaliteten og luftfugtigheden, mindsker stress og øger produktiviteten. Sukkulenter er planter, der ikke kræver megen pasning, hvis du ikke er sikker på, hvor grønne fingre du har. Fredsliljer er også nemme at passe; de skal blot have lidt lys, moderate temperaturer og fugtig jord.

  4. Få klaret udestående gør-det-selv-arbejde – Nu har du muligheden for at få ordnet alle de ting (lige fra at få ordnet dørklokken til at sætte boghylder op osv.), som du har sagt, at du vil få ordnet, når du får tid. Hvis du er vant til at gå praktisk til hånde, har du nu chancen for at få krydset arbejdsopgaver af på listen og føle, at du får noget fra hånden ... og score point hos de øvrige i husstanden. Hvis du ikke er så vant til at bruge en hammer eller elværktøj, er det måske en god ide at vente med mere ambitiøs projekter, indtil selvisolationen er overstået …

  5. Start et nyt projekt – Få lavet det familiefotoalbum, du har snakket om længe, eller gå oprydningsamok i skabe og rodeskuffer. Lav et familieband. Lær et nyt sprog. Afsæt 20 minutter om dagen til at udfordre dig selv med et nyt projekt; du kan blive overrasket over, hvor meget du kan nå.

Du kan finde flere råd og tip i vores indholdscenter Amway, sammen hjemmefra .

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået