Indkøbskurv (0) 0 Indkøbskurv

Din indkøbskurv ser tom ud.

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

Gå til indkøbskurv
ABOER I FOKUS
© iStockphoto

Håndpleje i en tid med konstant håndvask

Skønhed

Få alt at vide om håndkomfort og -sundhed ved at bruge den rigtige sæbe samt håndpleje inden sengetid til hænder på overarbejde.

Begivenhederne i de seneste uger har vendt op og ned på livet for os alle og med et slag ændret vores hygiejnevaner. Ifølge eksperter er det nødvendigt at vaske hænder (i mindst 45 sek.) af hensyn til helbred og smitterisici. Men selvom det er nødvendigt, går hyppig håndvask ikke overraskende hårdt ud over hænderne. Her kan du se, hvordan du plejer og passer hænderne i den nuværende situation.

Ikke for varmt

Den nye normal er ikke mindst håndvask mange, mange gange dagligt suppleret med håndsprit. Det kan dog gøres så nænsomt som muligt for hænderne, uden at det bliver mindre effektivt. Først og fremmest skal du passe på vandets temperatur. Verdenssundhedsorganisationen siger ikke, at vandet skal være varmt, og derfor er det ikke nødvendigt f.eks. at bruge brandvarmt vand. Med brandvarmt vand reduceres vandindholdet i hudens lipidlag hurtigere, så huden bliver følsom, stram, kløende, revner og øm. Hænderne har bedre af at sænke vandtemperaturen til et mere behageligt niveau.

Vask nænsomt

Sæbe er nødvendigt for at vaske huden rigtigt og effektivt fjerne snavs og bakterier. Men man bør vælge hudvenlige produkter, især hvis man i forvejen har et hudproblem, f.eks. eksem eller psoriasis, som let kan blusse op. Brug uparfumeret sæbe, som skummer minimalt og fortrinsvis indeholder nærende, fugtgivende og beroligende ingredienser, f.eks. aloe vera.

Tilfør mere fugt

Ulempen ved hyppig håndvask er pludselig og alvorlig mangel på fugt i huden. Varmt vand, sæbe og konstant tørring af hænderne kan skade hudens beskyttende lag, så den bliver irriteret og har meget svært ved at fastholde vigtig fugt. Efter håndvask skal hænderne tørres ved at duppe med et engangshåndklæde, indtil de er helt tørre (uden at gnide), hvorefter du smører hænderne med rigelig fugtighedscreme. Se efter, at sæben indeholder ingredienser, der kan fastholde fugt, f.eks. sheasmør og hyaluronsyre. Disse ingredienser er kendt for at kunne fastholde deres egen vægt i vand op til 1.000 gange og er derfor velgørende for udtørret hud. Sørg for at vaske imellem fingrene, hvor huden typisk kan blive irriteret og revne. Vi anbefaler desuden at have en lille tube håndcreme ved siden af håndspritflasken, så det bliver en vane at bruge det lige efter afspritning.

Lav et aftenritual

Som tiden er, er det nødvendigt med ritualer til at komme ned på jorden igen, når dagen er omme, for at vænne sig til at være hjemme så stor en del af tiden. Ritualer er med til at give os en daglig rutine, som vi har stærkt brug for netop nu. Så når du slapper af med et bad eller er i gang med din hudplejerutine om aftenen, kan du passende også give hænderne lidt ekstra kærlig pleje! Massér en håndmaske ind i huden, eller, hvis du ikke har det, brug en fugtgivende og beroligende ansigtsmaske i stedet. Når masken er taget af hænderne, kan du massere neglebåndsolie rundt om neglene for at blødgøre huden omkring og komme af med eventuelle neglerødder, inden du giver huden et sidste tykt lag fugtighedscreme og tager et par bomuldshandsker på til at sove med. Når du vågner op, er huden blød og lindret.

Lignende indhold

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået