Lav din egen ansigtsmaske af stof
Hjemmet
Personlige ansigtsmasker er ved at blive det nye sort.
Ansigtsmasker står til at blive normen i verden, i takt med at landene begynder at åbne sig igen. Der er mange gode grunde til at overveje at bruge genanvendelige ansigtsmasker af stof: Det er billigere, det er mere miljøvenligt, og det frigør beholdninger af ansigtsmasker, der er til medicinske anvendelser, til brug for sundhedspersoner og andre nødvendige medarbejdere, som har mest brug for dem. Ansigtsmasker af stof er til personlig brug og ikke medicinsk anvendelse, men de hjælper med at undgå spredning af virussen. De kan købes, men det er både sjovt og meget nemt at lave sine egne ansigtsmasker. Desuden kan man vælge farver og mønstre i den ønskede stil til sine ansigtsmasker, i takt med at det bliver normalt at bruge dem i kampen mod spredning af coronavirus.
Materialer
stof (helst 100 % tætvævet bomuld)
elastik til øreelastikker (eller flade snørebånd eller bændler)
saks
lineal
nåle eller klemmer
symaskine eller synål og tråd
Anvisninger
Udklip et firkantet stykke bomuld, der er 21,5 cm bredt og 40,6 cm langt. Klip to stykker 18 cm lange elastikker eller fire stykker 45 cm lange stofbånd (eller bændler eller snørebånd).
Fold stoffet på midten, og sy langs overkanten, så der er en åbning på 8 cm til filterlommen.
Placer elastikkerne (eller stofbåndene) mellem maskens stoflag. Sæt dem fast med nåle i hjørnerne, og sy begge sider.
Fold maskens højre side ud. Fold tre 1,3 cm læg med lige stor afstand. Sæt stoffet på plads med nåle, og sy det fast.
Tip
Vask altid hænderne rigtigt med vand og sæbe inden brug.
Vask masken, hver gang den har været i brug, eller, hvis du har en maske med filter, skal det skiftes regelmæssigt.
Selvom du har maske på, skal du stadig holde den anbefalede afstand til andre!
Pas på dig selv! Pas på virussen!
Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.
Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.