Indkøbskurv (0) 0 Indkøbskurv

Din indkøbskurv ser tom ud.

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

Gå til indkøbskurv
ABOER I FOKUS
© iStockphoto

Når man arbejder hjemme med børn

Hjemmet

Amways medarbejdere fortæller om deres oplevelser med at finde balancen mellem at være forælder og at arbejde hjemmefra.

Det kan være svært for enhver at få balance mellem arbejde og forældrerollen, når vi opholder os så meget hjemme sammen. Her fortæller Amway-medarbejdere om deres oplevelser og giver tip til at overleve den nuværende nye normalsituation.

Vær fleksibel

Tatiana – chefredaktør: "Det har været en stor hjælp for os at have en plan, men også at være fleksible. Med to børn (på hhv. 4 og 9) er man nødt til at være velorganiseret og fleksibel med hensyn til familiens daglige behov."

"Mine børn overholder ikke helt min coronaplan, men som en retningslinje fungerer den godt for os alle. Alt efter om det er min mand eller mig, der ikke er i gang med arbejde, hjælper vi på skift børnene med deres aktiviteter, når der er brug for det. Vi har alle måttet lave lidt om på os selv. Jeg har aldrig været den, der f.eks. planlægger måltider. Før var mit motto altid "improviseret, men sundt", men nu har jeg en plan for måltiderne 3 uger frem i tiden! Det er sjovt, som ens liv og vaner kan ændre sig!"

Omhyggelig planlægning er et must

Ganna – senior-markedsforsker: "Jeg har to børn (på hhv. 6 måneder og 4 år), og vi bor i en etværelseslejlighed. Og som så mange andre kvinder må jeg spille flere roller på én gang: hustru, mor, husmor og forretningskvinde. Men det er umuligt samtidig at lave mad, mens man giver den mindste mad og svarer på mail. Det, der har fået os igennem coronakrisen, er omhyggelig planlægning! Her er, hvad vi har fundet ud af, fungerer for os:"

  1. Planlæg – alle dagens opgaver bliver opdelt i 30-minutters intervaller, så jeg ved, hvornår min mand og jeg skal være til disposition, så vi kan fordele vores tid effektivt.

  2. Vær fleksibel – kreative ting må vente til om aftenen, når børnene sover, og jeg har tid til at tænke!

  3. Bevar fokus – lav en ny plan hver dag, og følg den!

  4. Bevar humøret – husk at minde dig selv om, at den nuværende situation får en ende før eller senere ...

Nødvendigt at afsætte tid til familien

Stella – senior-kommunikationsprojektleder: "Min mand og jeg arbejder begge hjemme, og i pauserne afsætter vi så vidt muligt tid til vores datter på 5."

"Det er et must for vores familie, at vi har tid sammen "efter arbejdet". Som forældre forsøger vi at sætte en grænse imellem arbejdsliv og fritid. Når der er slukket for den bærbare, koncentrerer vi os 100 % om vores datter. Nu hvor vi har fået lov at komme udenfor igen, prøver vi at opholde os udendørs lidt af tiden om aftenen. Det hjælper virkelig at være ud i naturen og mærke solskinnet. Efter aftensmaden er det filmtid, men hvis vi hellere vil snakke, slukker vi for tv'et og putter os på sofaen."

"Med to fuldtidsjob og kun 24 timer til rådighed har det været hårdt, men vi er kommet til at kende os selv og vores familie meget bedre. "

Lav retningslinjer, og ikke regler

Sandra – produktchef: "Som familie har der været tidspunkter, hvor vi har kunnet arbejdet perfekt sammen, og der har været tidspunkter, hvor det har været svært. Det har gjort det nemmere for os at vænne os til situationen uden at have en overordnet plan! Og disse retningslinjer for familien har hjulpet os med at arbejde hjemmefra og være sammen med vores datter på 3:"

  1. Tal sammen – hver aften gennemgår min mand og jeg vores kalendere for næste dag. Hvem starter på arbejde tidligt om morgenen? Hvem af os har vigtige opkald og hvornår? Og hvad gør vi, hvis vi begge har opkald samtidig?

  2. Planlæg, planlæg, planlæg – hvad skal vi have til aften? Hvornår er vi nødt til at købe ind, gøre rent, og hvem står for det?

  3. Frisk luft – vi går eller cykler en tur en gang om dagen sammen med vores barn, også selvom det styrtregner.

  4. Afsæt tid til spontane pauser – vi ligger og hygger os med den lille på sofaen, lytter til høj musik og danser spontant i 10 minutter. Det har hjulpet os med at slippe vanetænkningen.

Find nye måder at være sammen på

Patrycja – kommunikationsprojektleder: "Med teenagere i hjemmet var der i forvejen aldrig kage tilbage, men under coronakrisen har det været endnu sværere. De er ikke vant til at være så meget hjemme, og i den alder virker vennerne noget mere spændende end forældrene."

"Vi var nødt til at sætte nye regler: Hvornår vi står om morgenen, hvornår det er skoletid, og hvordan vi holder fri. Det er et stykke tid siden, at mine børn har haft forventning om, at deres forældre ville lege med dem, men jeg er da blevet behageligt overrasket. Fornylig besluttede vi os alle for at spille brætspil sammen. Nu spiller vi tit Matador, Kriblekryds, Uno eller Dobble!"

Du kan finde flere råd og tip i vores indholdscenter Amway, sammen hjemmefra .

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået