Favoritter (0) 0 Favoritter

Din favoritliste er tom!

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

ABOER I FOKUS
© Getty Images

Døjer du med allergi, kan du læse her, hvordan du kan undgå pollen i foråret

Hjemmet

Længere dage, varmere vejr, kvidrende fugle og blomster i flor er alt sammen opløftende tegn på, at det endelig er forår. Men for nogle er foråret desværre også lig med ubehagelige allergisymptomer. Læs videre, og se, hvad du kan gøre for at blive mindre udsat for pollen.

Halsen klør, øjnene klør og konstant nysen! Har du nogen gange fornemmelsen af, at pollen på en eller anden måde bliver værre? Så tager du heller ikke fejl. Det varmere vejr, ansporet af klimaforandringer, får blomsterne til at springe ud tidligere. Tidligere blomstring betyder højere koncentrationer af pollen i luften, hvilket igen betyder flere luftbårne allergener og allergisymptomer1. Og det er dårligt nyt for alle pollenallergikere.

Selvom du ikke helt kan undgå pollenfremkaldte allergisymptomer uden medicin, er det muligt at undgå dem. Så læs videre, og få tip til, hvordan du bedst beskytter dig mod pollen i foråret.

Hold øje med pollentallene
De fleste vejr-apps har en funktion med information om luftens indhold af pollen, som også kaldes pollentallet. Forsøg at lægge udendørs aktiviteter, når pollentallet er lavt. På en gennemsnitlig dag stiger pollentallene om formiddagen, topper midt på dagen og falder derefter gradvist. Det betyder, at det laveste pollental normalt er tidligt om morgenen og ved mørkets frembrud. Men vær opmærksom på vinden, og udnyt de dage, hvor det regner …

Undgå udendørs aktivitet på blæsende dage
Vind er desværre stærkt medvirkende til høje pollental; selv tidligt om morgenen og ved mørkets frembrud. Når vinden sætter pollen i bevægelse i luften, er der stor sandsynlighed for, at du får blæst pollen i øjnene, og at det sætter sig fast i hår og tøj. På sådanne dage er det bedst så vidt muligt at undgå udendørs aktivitet.

Udnyt de dage, hvor det regner
Regn reducerer i høj grad luftbåret pollen på alle tider af dagen. Så snart det holder op med at regne, kan du derfor forsøge at bevæge dig ud i det fri, traske igennem pytterne og nyde den overvejende pollenfri, friske luft.

Brug solbriller og hovedbeklædning
Prøv så vidt muligt at tage solbriller og hovedbeklædning på, hver gang du går udenfor. Solbriller (især sportsbriller) hjælper med at undgå pollen i øjnene, og med hovedbeklædning kan du undgå, at det sætter sig fast i håret.

Vask tøj og sengetøj hyppigt
Når du har opholdt dig udendørs, bør du skifte til rent tøj, så snart du kommer hjem, og vaske det brugte tøj, så snart der er en maskinfuld. Derved mindskes spredningen af pollen i hjemmet. Desuden bør du vaske sengetøjet hyppigt for at fjerne den pollen, der kommer ind ad vinduerne ved udluftning.
Produkttip: SA8 TM flydende tøjvaskemiddel – den særlige Bioquest Formula™ er baseret på bioenzymer og ingredienser fra naturlige kilder til effektiv tøjvask. Og fordi det er højkoncentreret, skal der kun bruges en lille mængde!

Tør vasketøjet indendørs
Tørring af vådt vasketøj udendørs på solrige, blæsende dage er en super måde at tørre tøjet på; men også til at få pollen til at sætte sig fast i det. Når pollen bevæger sig igennem luften, klæber det kun alt for villigt til nyvasket tøj.

© iStockphoto

Vask hår, inden du går i seng
Hvis du har langt hår, er dette tip især til dig. Langt, flagrende hår (også skulderlangt) er noget af det bedste til at suge pollen til sig. For at undgå dette bør du binde håret op, så vidt muligt bruge hovedbeklædning og, som det vigtigste, vaske håret hver aften. Det forhindrer pollenet i at blive overført til sengetøjet, komme i øjnene og blive indåndet, når du sover. Pollen kan også genere huden, og derfor bør du bruge en god bodyshampoo til at vaske og lindre huden.
Produkttip: G&H Nourishing Body Wash – Denne nænsomme bodyshampoo er baseret på en ikke-irriterende ingredienssammensætning og holder huden beroliget.
G&H Refreshing Body Wash Gel – Mild bodyshampoo testet under kontrol af hudlæger til at opfriske, berolige og tilføre huden fugt.

Udluft ét lokale ad gangen
Når der skal luftes ud i hjemmet, må alle vinduer ikke åbnes samtidig. Det giver gennemtræk og får pollen til at strømme igennem boligen. Åbn i stedet ét vindue ad gangen, enten tidligt om morgenen eller om aftenen, når pollentallet er på sit laveste.

© Mitch Ranger


Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået