Favoritter (0) 0 Favoritter

Din favoritliste er tom!

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

ABOER I FOKUS
© Shutterstock

Spring ind i foråret: Få grønne fingre med Nutriway

Ernæring & velvære

Hvad enten man har en stor eller lille have, kan havearbejde give en større fornemmelse af ro og øge ens kreativ. Her får du at vide, hvordan du gør …

Lige fra nærende ingredienser, fra frø til kosttilskud, til sundhedsfordelene med plantestoffer baseret på bæredygtige dyrkningsmetoder har varemærket Nutriway længe været populært for produkter med naturens egne egenskaber. I dag, hvor mange os fortsat er meget hjemme, er vi i højere grad begyndt at sætte pris på haven og alt det udendørs, hvor selv en altan tæller med.

Vores nyfundne kærlighed til alt, hvad der er grønt, er måske ikke så overraskende. Talrige undersøgelser viser, at når man opholder sig i natur og blandt planter, rører dem og endda bare nyder duften af dem, kan det påvirke ens sindsstemning positivt. Desuden kan jord på hænderne efter arbejde i haven eller med blomsterkasser være en fantastisk opløftende fornemmelse og øge kreativiteten. Faktisk indikerer en nylig undersøgelse*, at folk i alderen 25-39 år bruger dobbelt så mange penge på haven nu end før de seneste nedlukninger. Det bør dog ikke komme som en overraskelse, da mange af os jo opholder os langt mere hjemme end normalt, og det har selvfølgelig fået os til at se vores omgivelser i et andet lys og givet lyst til ændringer og forbedringer.

Når vi opholder os udendørs i haven, eller nyder solens sidste stråler på altanen eller i vinduet, er det fantastisk beroligende for et overaktivt eller ængsteligt sind, som en pause til at trække vejret dybt og til at føle os slappe af. Så hvis du føler dig fristet til at gå i haven til foråret, men ikke ved, hvor du skal starte, kan vi hjælpe dig …

Lav en krukkehave

Foråret er en vigtig tid i havekalenderen; den tid på året, hvor løg og knolde begynder at skyde op af jorden, og hvor overvintrende blomster begynder at springe ud igen. Men det er ikke alle, der har en have eller blomsterbede at plante ud i. I stedet har mange enten en lille gårdhave, terrasse eller baggård. Og den gode nyhed er, at mindre plads ikke er lig med færre muligheder.

© Shutterstock

Planter kan dyrkes i stort set hvad som helst, men husk:

  1. Brug en krukke eller kasse med huller i bunden, så overskydende vand kan løbe ud.

  2. Læg grus, småsten eller porcelænsstumper i bunden af krukken, så vandet bedre kan løbe ud.

  3. Ved såning af frø laves der riller/render i jorden til at udstrø eller lægge frøene i jorden.

  4. Følg vejledningen på frøposen som anvist, så frøene sås i den rigtige dybde.

  5. Overdæk eventuelt krukken med fuglenet.

Lavendel gror godt i potter og forskønner med strålende farver og berusende dufte. Spiseligt grønt, som f.eks. urter, tomater og jordbær, er også godt at dyrke i potte. Og endelig er noget af det bedste ved en krukkehave, at den kan dyrkes i højden; placer krukken op imod en mur eller et stakit, og plant klatreplanter, som f.eks. jasmin og clematis.

Plant nu, og nyd senere

Lidt fremsynet planlægning kan give rigtig gode resultater i haven uanset størrelse. Ved at lægge blomsterløg i foråret efter den sidste frost bliver skønne farver at nyde i haven eller på terrassen til sommer. Georginer, begonier, liljer og pæoner er aldeles velegnede og giver en overdådig farvepragt af blomster i sommermånederne. Som nævnt ovenfor skal jorden være veldrænet, og i modsætning til plantning i potter skal løg og knolde lægges dybere i jorden. Det er en god tommelfingerregel at lægge dem næsten tre gange så dybt, som de er høje. Efter grundig vanding gælder det blot om at værne sig med tålmodighed.

Få et havemiljø selv med meget lidt plads

© Shutterstock

Har du ingen have? Det er der råd for. Du kan sagtens omgive dig med farvestrålende og skønt duftende planter, selvom du kun har en altan eller vindueskarm til rådighed. Du skal blot tage højde for følgende:

  1. Hvor meget sollys vil planterne få på altanen? Hvis det er minimalt, skal der vælges planter, som fortrinsvis foretrækker skygge.

  2. Bliver altanen ofte ramt af hård vind? I så fald bør der vælges mere robuste planter, som kan modstå vinden.

Når det er på plads, er det kun fantasien, der sætter grænsen, for i teorien kan alt, der vokser godt i en urtepotte, også trives i en krukke på altanen. Pladsudnyttelsen på en altan er noget af det vigtigste, og derfor skal der også her overvejes planter, som f.eks. bougainvillea og klatreroser, der vokser opad og ikke optager dyrebar gulvplads.

Selv med kun en vindueskarm til rådighed kan du sagtens byde naturen indenfor med små planter i potter, som f.eks. bregner, der bl.a. også forbedrer luftkvaliteten. Du kan også sætte urtekrukker i hjemmets vindueskarme, og ikke kun i køkkenet, til at fylde rummene med duft, samtidig med at du har krydderurter lige ved hånden til madlavning.

* LV Insurance-undersøgelse: Millennial-generationen bruger dobbelt så mange penge på haven under nedlukning

Lignende indhold

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået