Indkøbskurv (0) 0 Indkøbskurv

Din indkøbskurv ser tom ud.

Tak! Dine favoritter er blevet overført til indkøbskurven

Gå til indkøbskurv
ABOER I FOKUS

Fem måder, du kan støtte dit immunsystem på

Aktiv livsstil

Boost dit immunsystem med nemme livsstilsændringer

I en tid med hyppig håndvask, social afstand og aftørring af overflader for at undgå smitterisici har du formentlig fået rigelig information om, hvordan du beskytter kroppen mod påvirkninger udefra og holder dig rask. Men hvad med inde i kroppen? Immunsystemet er kroppens sande, men sjældent omtalte helt. Her er fem enkle måder, hvorpå du kan støtte dit immunsystem.

1. Giv kroppen solskinsvitamin

D-vitamin, der også kaldes solskinsvitaminet, støtter ikke blot stærke knogler og et sundt hjerte, men hjælper også immunsystemet. En af de mest udbredte måder at få dette vitamin på er selvfølgelig ved, at kroppen får sollys. Selvom de fleste af os holder os indendørs i disse tider, kan man sagtens gå udenfor eller måske finde sig en solfyldt plet ved et vindue i hjemmet (glem ikke solfaktoren, selvom du sidder bag en rude). D-vitamin kan også indtages via kosten, f.eks. i laks, sild, champignon, rødt kød, mejeriprodukter og æggeblommer.

2. Bevæg kroppen

Motion hjælper kroppen med at komme af med giftstoffer. Derfor anbefaler Verdenssundhedsorganisationen voksne i alderen 16-64 år at få 300 minutters aerob motion med moderat intensitet (eller 150 minutters aerob motion med høj intensitet) om ugen. Der er et hav af træningsøvelser, du kan lave hjemme, for at få de 300 minutters motion, uanset hvor meget plads du har. Og du kan gøre det overkommeligt at nå dette motionsmål ved at splitte det op i 45 minutter dagligt, eller 1 time ad gangen, hvis du vil træne fem gange om ugen. Det vigtigste er afveksling, hvis du vil bevare motivationen. Så kombiner det med lidt yoga, højintens intervaltræning (HIIT), en gåtur i rask tempo eller eventuelt noget havearbejde.

3. Spis regnbuen

Det er nemt at falde i med småspisning, når man er hjemme, og for det meste er det alt andet end frugt og grønsager, vi vælger at indtage. Det kan give ernæringsmæssige mangler i kosten. For at bevare kostbalancen så godt som muligt skal du sørge for at spise så mange farverige frugter og grønsager, du kan.

© Shutterstock
  1. C-vitamin er en effektiv antioxidant og fantastisk gavnlig til at støtte immunsystemet; findes bl.a. i broccoli, grønkål, peberfrugt og citrusfrugter, inkl. kiwi.

  2. E-vitamin er en anden gavnlig antioxidant til et sundt helbred, så husk også at få spinat, avocado, olivenolie og mandler i kosten.

  3. Omega-3 hjælper dine immunceller med at fungere normalt. Så spis endelig godt med laks, makrel, sardiner og hørfrø til at dække dit næringsbehov for denne essentielle fedtsyre.

4. Hvil krop og sjæl

Det, der sker i vores indre, kan også påvirke vores ydre. Stress kan gøre immunsystemet mindre effektivt, og derfor er det ekstremt vigtigt at finde måder at tackle stress på. Det er umuligt ikke at lade sig påvirke af nyheder i medierne, men man kan styre, hvor meget man vil udsættes for det. Prøv at begrænse, hvor tit du læser, ser eller hører nyhedsoverskrifter til én gang om morgenen og én gang om aftenen. Det er også vigtigt fra tid til anden at mærke efter, hvordan man har det, og ikke bare lade dagen flyve forbi. Så tag dig tid til lidt stille eftertanke i løbet af dagen. Drik en kop te på altanen eller i haven, lyt til din yndlingsmusik, eller brug en meditations-app til at afsætte 10 minutter til zen-tid. Hvis du er bundet til skrivebordet, så hold pause fra skærmen cirka en gang i timen for at strække dig lidt, og slut arbejdsdagen af med et ritual for at komme ned på jorden med f.eks. lidt let yoga inden sengetid.

© Getty Images

5. Sov godt og rigtigt

Rigtig søvn er vigtigt, for at kroppen kan reparere celler. Og hvis du ikke får nok søvn, kan det svække kroppens forsvarsmekanismer. Undersøgelser viser, at vi sover naturligt i cyklusser á 90 minutter, og at vi føler os mere veludhvilede og energiske, når vi vågner sidst i denne cyklus og ikke f.eks. midt i den. Der findes en lang række apps til at finde ud af, hvad der er det rigtige tidspunkt for dig at gå i seng på, alt efter hvor længe du er om at vågne om morgenen. Hvis du døjer med at falde i søvn, og med at sove, så prøv med en sovemaske af silke, hvis der ikke er helt mørkt i soveværelset (silke hjælper desuden med forebygge fine linjer), og brug ørepropper, der sidder behageligt, hvis du sover ved siden af en "støjende" partner!

Lignende indhold

Syv metoder til at fastholde din motionsrutine

Aktiv livsstil

Mere

Vi anvender cookies for at kunne tilbyde dig den bedste oplevelse på vores website. Cookies er filer, der gemmes i din browser og bruges til at hjælpe med at gøre din oplevelse på nettet mere personlig.

Hvis du derfor fortsætter med at anvende vores website uden at ændre indstillingerne, accepterer du brugen af cookies.

Jeg er indforstået