Tilberedningstid: 60 min / Portioner: 4 / Energiværdi: 96 kcal pr. portion
Køkkengrej:
Senior-sauterpande med låg
Blandeskål med låg
Ingredienser:
6 porrer
250 ml yoghurt naturel
4 kviste koriander
4 kviste estragon
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. honning (blandet med balsamicoeddike)
1 tsk. sennepskorn
salt og peber
Næringsindhold pr. portion:
Protein: 6,1 g
Fedt: 2,1 g
Kulhydrat: 13,2 g
Energiværdi: 96,4 kcal
Kolesterol: 5,6 mg
Glykæmisk indeks: 25 (lav)
Tilberedning:
Skær porrerne over på tværs i 10 cm lange stykker, skyl dem godt, og bind stegesnor omkring, så de bevarer formen. I stedet for kogegarn kan der bruges dampede strimler af porre.
Bring vand med salt i kog i en Senior-sauterpande. Kom de klargjorte porrer i det varme vand med salt. Bring vandet i kog igen, og kog porrerne i 15-20 min ved lav varme ved hjælp af VITALOK-tilberedningsmetoden. Derved danner panden og låget en væskeforsegling, så næringsstoffer og smag bevares i maden.
Når porrerne er kogt, køles de af, duppes med køkkenrulle og lægges på et serveringsfad.
Tilbered vinaigretten ved at blande finthakkede urter, sennepskorn, yoghurt naturel, salt og peber sammen til en jævn konsistens. Køl dressingen af.
Hæld vinaigretten over porrerne på serveringsfadet, og stænk dem med balsamicoeddike-/honningblandingen. Retten skal helst sættes på køl et stykke tid, så porrerne kan ligge i blød i dressingen.