Pizza Margherita med champignon
Opskrifter
Denne opskrift på pizza med champignon er en af vores livretter, men du kan også bruge andre ingredienser, alt efter hvad du bedst kan lide på din pizza. Og det bedste af det hele er, at alt, hvad du skal bruge for at lave denne pizza, er en iCook slip let-stegepande!
Anvendte iCook-produkter:
1-liters blandeskål
3-liters blandeskål
Skærebræt af træ
Knivsæt med 5 dele
Slip let-stegepande med låg, 28 cm
Ingredienser
1 tsk. tørgær
250 g hvedemel
½ tsk. sukker
½ tsk. fint havsalt
1 spsk. olivenolie
180 ml lunkent vand
150 g revet ost
150 g frisk mozzarella, groftrevet
150 g tomatpassata
150 g champignon, i skiver
250 g cherrytomater, skåret i kvarte
2 kviste frisk basilikum, groftrevet
5-10 ml olivenolie
salt og peber, efter smag
Tyk balsamicoeddike, efter smag
Tilberedning:
Bland gær, sukker, olie og vand i den lille blandeskål. Stil skålen et varmt sted i ca. 2 minutter.
Sigt mel og salt ned i den store blandeskål, og lav en fordybning i midten. Tilsæt gærblandingen, og rør, indtil det er jævnt. Læg låget på panden, og stil den til side et varmt sted i 30-45 minutter, eller indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse.
Kom dernæst dejen ud på en melstrøet bordplade. Ælt dejen for at presse luften ud, og rul den derefter ud.
Pensl slip let-stegepanden med olivenolie. Hvis du bruger iCook slip let-stegepanden, er det ikke nødvendigt at bruge olie. Læg den udrullede dej på panden, og skær overskydende dej af med en dejskraber af silikone.
Steg dejen ved middel varme i 5 minutter, indtil den begynder at blive gyldenbrun på undersiden. Vend dejen, og steg den videre på den anden side i yderligere 5 minutter, indtil pizzabunden er gennembagt.
Fordel passataen på pizzaen, og kom den revne ost og champignonerne ovenpå. Drys salt og peber på, læg låget på panden, og steg videre i yderligere 3-4 minutter, indtil osten er smeltet.
Med en spartel af silikone eller træ løsnes pizzaen fra panden og lægges på skærebrættet. Oven på kommes groftrevet mozzarella, tomater og basilikumblade. Stænk med balsamicoeddike.
Tip:
Lav den dobbelte mængde pizzadej, så du har en ekstra portion færdiglavet dej til en anden gang. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og kom den i fryseren, indtil den skal bruges. Hvis du har travlt, kan du i stedet for dejen i opskriften bruge pizzadej fra supermarkedet. Hvis der er pizza til overs, opvarmes den nemt på panden ved lav til middel varme. Hvis pizzadejen skal være sprød, kan du i stedet bage den i ovnen ved 200° C. Ved brug af iCook slip let-stegepanden er det ikke nødvendigt at flytte dejen over i en bageform!